lørdag den 11. august 2012

High School: Not that bad… After all


To ugers skole gang på Te Puke high school gennemført! MEGET MEGET anderledes… men også super godt. Det tog lige et par dage/en uge at komme ind i rytmen med at finde venner, finde sit klasselokale og blive vant til uniformen. Den er dog ikke så slem, after allJ

Mig i skole unifrom ude i vores baghave.  

Som forventet er jeg kommet i Year 12. Jeg har selv kunne vælge alle mine fag hvilke er: Engelsk, matematik calculus, kemi, økonomi, musik, maori kultur studies (de ”Indfødte” på New Zealand) og OED – outdoor education, som jeg skal på ski tur med om en 2 uger tid.  Ud over mig og Mattir (drengen fra switzerland som jeg startede sammen med) er der nok ca. 20 andre udvekslings studenter! Ydermere er der en 20 internationale studenter som bor i området permanent eller i en længere periode, men som ikke taler super godt engelsk. Så jeg er ikke lige frem den eneste. Det har været super rart, men også lidt ”farligt” at der er så mange udvekslings studenter. De/vi sidder normalt i en gruppe i pauserne og snakker, så man kan altid joine der hvis man ikke lige ved hvem man skal snakke med. MEN, jeg vil ikke kun have udvekslings students venner, så min udfordring har været i frikvartererne at gå hen til nogle andre kiwi elever og snakke. Fordi der er så mange udvekslings studenter, er der ikke lige frem nogen der har tilbudt mig at jeg kunne komme hen til dem, men efter en uges tid har jeg fundet en gruppe mennesker som jeg snakker med i stort set alle pauserne og de er bare super flinke. Det er faktisk bl.a. Jessica, Leigh and Claire som jeg mødte før jeg startede.

Skolen er ikke engang halvt så streng som havde troet. Man går i skole uniform og kalder læren mr. And mrs., men der er masser af larm i timerne, elever der smutter ind og ud af lokalet henter ting, og lad os bare sige at effektivitetsniveauet ikke er super højt. I størstedelen af mine klasser sidder vi bare og snakker halvdelen af tiden. Allan min host far kører Nick (host brother) og jeg til skole, også skal vi tage bussen hjem. Det er det mest mærkelige jeg længe har oplevet! Alle dem der skal med bussen står og venter i en gård, en mand råber bus numrene op (ca. 14 stykker) som de ankommer, så skal man line op senior girls, junior girls, senior boys, junior boys. Når vi så får lov, går vi ind i bussen en række af gangen (heldigvis er det rimelig tit først senior girls) – så mærkeligt! Nogle få gange har jeg også oplevet at vi SKULLE finde et stykke skrald og smide i deres skralde spand, før vi måtte komme ind i bussen. – Noget lidt andet en DK’s offentlige transport hvor der er kamp og de få sæder i busserne.

Jeg syntes jeg er faldet utrolig godt til ved familien, og de er simpelthen så søde ved mig. De få gange jeg har ytret at jeg gerne ville noget har de uden andre indvendinger kørt mig derhen, eller taget med mig. Deres hus ligger på No 2 Rd, så lidt uden for Te Puke oppe på bakken. Og der er absolut INTET isolering i dette hus! Hvilket betyder at der er ca. lige så koldt inden for som uden for. Særligt om morgenen er det slemt, men med mine 2 dyner og 2 tæpper og af og til en lille varmedunk formår jeg at holde mig varm om natten. De har to katte, den ene voldsomt stor og den anden rimelig bange for mig. Vi bor på denne lille kiwi orchard. Her groede de kun gold kiwi-fruit (de gule man nogen gange ser i supermarkederne) og da næsten alle de gold kiwi-fruit i hele området har fået en sygdom ting, har de måtte plante nye – eller det skal de til. – Huset er dog fyldt med grønne kiwi-fruits fra naboens kiwiplantage.

Min søde værtsfamilie: Jenny, Allan og Nick.

Vores træ-hus set fra baghaven.

Mit værelse - det rummer også et klæde skab og et fint klaver.

Her i ugens løb har jeg også modtaget en lækker pakke fra familien derhjemme, der indeholdte lidt af det hele hvad angår ski tøj +2 to poser piratos. Hvilke jeg har haft meget sjov med at fodre til de forskellige kiwier er nede ;) Ret underholdene, de eneste der kan lide det er de europæiske udvekslings studenter og min host far.

I går (Lørdag 11/aug) havde jeg en meget travl dag. Først gik i en tur op på Papamora hill, som var en meget lang og stejl tur, men super flot og en utrolig udsigt, selvom der var en del skyer. Jeg nåede lige hjem og fik frokost hvor efter jeg tog til Archery  - Bueskydning.  Claire havde spurgt om jeg ville med i det hun skulle der ud. Vi var i alt 4, Claire, Leigh, Claire og jeg. Det var bare super hyggeligt og faktisk utroligt sjovt, det havde jeg ikke lige regnet med. Efter nogle prøve skyd gik vi ud på banen, hvor der var 3D targets og nogle var også bevægelige. Vi trodsede regnen og havde en super hyggeligt eftermiddag.

Mig der forsøger at ramme den ged der står oppe i skoven ved siden af træet - ca. midten. 

Os alle der har skudt efter dette bevægelige mål. (min den blå pil).

Et af de mange 3D targets. 

Claire, Leigh, Claire. Efter vi har afsluttet skyde ruten. 

Mens regnen endnu engang vælter ned her på New Zealand vil jeg afslutte dette indlæg.
Håber for jer at vejret er lidt bedre i DK og omegn. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar